Hæklet Tomat

Skrevet af Nanna Rosen Christensen den 19. feb. 2017

En mere fra natskyggefamilien – denne gang en tomat. Jeg har altid elsket friske tomater fra drivhuset, og jeg synes næsten den her ligner sådan en 😉 Min datter elsker den klare røde farve, og de små “blade” på toppen. Når hun bliver ældre tror jeg også den kommer til at gøre sig godt i legekøkkenet. Husk forresten at tilmelde jer nyhedsmail ved at trykke på “follow” nede i højre hjørne af skærmen – så kommer der automatisk en mail, når jeg udgiver et nyt indlæg. Hvis I hækler den og lægger det på instagram, så må I gerne tagge mig, jeg vil så gerne se hvad det jeg deler her bliver til I jeres hænder. Jeg håber også at I vil acceptere, at der ligger et stykke arbejde bag at dele sådan en opskrift og derfor overholde, at opskriften kun er til privat brug. Du må ikke sælge eller på anden måde videregive opskriften. Henvis i stedet til min Instagram-profil eller denne blog, hvor man kan kontakte mig. Du må gerne sælge det færdige produkt, med henvisning til mig som designer.

Materialer

  • Garn i de farver du ønsker – jeg har brugt økologisk bomuld fra onion i rød og mørk grøn. Du kan dog brug lige hvad du ønsker, så længe garn og nål passer sammen – det betyder bare at din tomat får en lidt anden størrelse end min. Jeg anbefaler desuden at du bruger 100% naturmaterialer, og tænker på om det kan vaskes, hvis tomaten er til et barn. Hvis garnet ikke er økologisk, er det også vigtigt at vaske det inden brug.
  • Hæklenål – jeg har brugt størrelse 2,5.
  • Nål
  • Saks
  • Fyld – jeg bruger kapok, som er et bæredygtigt naturmateriale.

Forkortelser

fm = fastmaske

Udt = udtag, hækl to masker i samme maske

Indt = hækl to masker sammen (jeg bruger usynlig indtagning)

lm = luftmaske

km =kædemaske

..-bag= den angivne maske hækles i bagerste maskeled

..-for = den angivne maske hækles i forresten maskeled

hstgm= halvstangmaske

spr = spring over

Tomat

Omg. 1 6 fm i en magisk ring (6)
Omg. 2 *udt* x6 (12)
Omg. 3 *1 fm, 1 udt* x6 (18)
Omg. 4 1 fm, *udt, 2 fm* x5, udt, 1 fm (24)
Omg. 5 *3 fm, udt* x6 (30)
Omg. 6 2 fm, *udt, 4 fm* x5, udt, 2 fm (36)
Omg. 7 *5 fm, udt* x6 (42)
Omg. 8 3 fm, *udt, 6 fm* x5, udt, 3 fm (48)
Omg. 9 fm hele vejen rundt (48)
Omg. 10 *7 fm, udt* x6 (54)
Omg. 11 fm hele vejen rundt (54)
Omg. 12 4 fm, *udt, 8 fm* x6, udt, 4 fm (60)
Omg. 13-14 (2 omgange) fm hele vejen rundt (60)
Omg. 15 *9 fm, udt* x6 (66)
Omg. 15-17 (3 omgange) fm hele vejen rundt (66)
Omg. 18 5 fm, *udt, 10 fm* x6, udt, 5 fm (72)
Omg. 19-20 (2 omgange) fm hele vejen rundt (72)
Omg. 21 5 fm, *indt, 10 fm* x5, indt, 5 fm (66)
Omg. 22 *9 fm, indt* x6 (60)
Omg. 23 4 fm, *indt, 8 fm* x5, indt, 4 fm (54)
Omg. 24 *7 fm, indt* x6 (48)
Omg. 25 3 fm, *indt, 6 fm* x5, indt, 3 fm (42)
Omg. 26 *5 fm, indt* x6 (36)
Omg. 27 2 fm, *indt, 4 fm* x5, indt, 2 fm (30)
Omg. 28 fm hele vejen rundt (30)
Fyld fyld i tomaten
Omg. 29 *3 fm, indt* x6 (24)
Omg. 30 1 fm, *indt, 2 fm* x5, indt, 1 fm (18)
Fyld igen
Omg. 31 *1 fm, indt* x6 (12)
Omg. 32 fm hele vejen rundt (12)
Omg. 33 *indt* x6 (6)
Bryd garnet, og sy igennem yderste maskeled i de seks masker, og brug den samme tråd til at sy top og bund sammen. Toppen skal bule lidt ind. Fæstn

Stilk

Omg. 1 6 fm i en magisk ring (6)
Omg. 2 6 fm-bag (6)
Omg. 3-4 (2 omgange) 6 fm (6)
Omg. 4 *udt* x6 (12)
Omg. 5 8 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 1 km, 6 fm, spr 1, 1 km i næste fm, 8 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 3 km, 3 fm, 1 hstgm, spr 1, 1 km i næste fm, 7 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 2 km, 4 fm, spr 1, 1 km i næste fm, 5 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 1 km, 2 fm, 1 hstgm, spr 1, 1 km i næste fm, 7 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 5 fm, 1 stgm, spr 1, 1 km i næste fm, 6 lm, indsæt nålen i 2. lm fra nålen og
  • hækl langs med lm-kæden: 2 km, 3 fm, spr. 1, km samme maske som første lm-kæde.
Bryd garnet og efterlad en lang tråd til sammensyning.

Montering

Sy stilken på toppen af tomaten. Lad “bladene” sidde frit, så de kan stritte 🙂

Jeg håber som altid at I vil acceptere, at der ligger et stykke arbejde bag at dele sådan en opskrift og derfor overholde, at opskriften kun er til privat brug. Du må ikke sælge eller på anden måde videregive opskriften. Henvis i stedet til min Instagram-profil eller denne blog, hvor man kan kontakte mig. Du må gerne sælge det færdige produkt, med henvisning til mig som designer.